Hvis du tror at du skal blive millionær på din hjemmeside, så er det desværre sådan at jeg med sikkerhed kan fortælle dig, at det er der kun meget få der bliver.

Men at tjene penge på din hjemmeside, er så absolut muligt, og hvis engelsk ikke er fremmed for dig, og du ikke er bange for at lære nyt, selvom det måske er lidt teknisk, så er der rigtigt gode muligheder for at du kan komme til at leve af internettet, måske endda af bare en enkelt side, hvis du gør dit forarbejde ordentligt, og ikke giver op på halvvejen.

Hvis du ønsker at holde dig til danske hjemmesider, og stadig vil tjene penge på din hjemmeside, er det så absolut muligt, (jeg gør det allerede) men du kan ikke forvente at tjene flere tusinde dagligt med en dansk side, det er der simpelthen ikke nok mennesker der taler dansk til og som søger indenfor et enkelt emne, eller en enkelt niche som det hedder.

Men en side der indbringer kr. 3-400 om måneden er opnåeligt hvis du er indstillet på at yde en indsats, og vedholdende arbejde med at udbygge din side, og skaffe nye links jævnligt. Der er to ting der er vigtige hvis du vil tjene penge på internettet.
Indhold på din side, jo flere sider, jo flere muligheder for at folk finder din side via søgemaskinerne.
Og Links, jo flere links, desto bedre placeringer vil du få i søgemaskinerne, og desto større værdi vil dit indhold fra punkt 1 få.

Så vil din sides indtægt stille og roligt vokse, og med en målrettet indsats kan du udbygge din side, tilføje flere sider, og til sidst ende med at sidde på et netværk af sider der gør dig i stand til at leve af internettet.

At nå dertil vil dog kræve en koncentreret indsats, og tid, du må ikke forvente at du tjener tusindvis af kroner i løbet af en måned eller 2, men med en koncentreret indsats over et års tid, er det muligt at tjene rigtigt gode penge på din hjemmeside.

Så indstil dig på at det tager tid og arbejde, smøg ærmerne op, og vend snart tilbage hertil hvor jeg jævnligt vil give dig tips der kan hjælpe dig til at tjene penge på hjemmesider.